30 page smash book challence
… eller 30 dags smash konkurrence som jeg kalder den
Jeg er medlem af SMASH*aholics på facebook og der kører de en konkurrence som går ud på at man har 24 timer til at smashe om et bestemt emne. Jeg har grebet udfordringen – dog ikke officielt i gruppen men bare for sjov herhjemme. Jeg er, som nogen ved, gået på barsel og har brug for noget at beskæftige mig med, så denne udfordring er genial.
Dette er de 30 dagsopgaver;
Jeg overvejede at købe en ny smashbog til projektet men jeg kunne slet ikke vente med at komme i gang så jeg har valgt at bruge dette album til opgaven;
Et Amy Tangerine mini album som har mange forskellige slags sider indeni – genialt!
Jeg har skrevet listen ned på indersiden af forsiden;
Og her er min første opgave klaret
Det gode ved at smash, er at man ikke altid behøver billeder. Det kan være udklip, emballage, reklamer osv.
Jeg håber du også har lyst til at udfordre dig selv… I så fald, så smid en kommentar med et link til din hjemmeside/blog så jeg kan følge med
Mini-album… med MAX billedespam af Hjalte
YaY – så fik jeg gjort mit minialbum færdigt. Jeg havde en del billeder – gode billeder – liggende, af Hjalte og jeg synes det var synd at de ikke blev brugt til noget. Så jeg greb lige muligheden for at være lidt kreativ og lavede derfor et minialbum. Jeg har selv skåret chipboardet + siderne til og til sidst samlet albummet i min Zutter.
Jeg har begrænset mig med pyntegenstande da albummet er meget lille
For- og bagside er (endnu) ikke pyntet – jeg kan nemlig ikke gøre op med mig selv om der skal være noget pynt, og i så fald hvilket…
Jeg har brugt 16 forskellige sider som indholder 32 billeder – viser dog kun et lille udsnit her;
Bryllupsbillede
Min moster og onkel blev gift d. 27 maj 1978. Jeg har fået forstørret og fremkaldt billedet fra avisen og det har jeg endelig fået brugt på et LO. Jeg har selvfølgelig kørt vintage-stilen med “Pixie Glen Collection – Garden Gate” baggrundspapir. Revet en gammel bog i stykker og brugt lidt sider til under billedet. Hygget mig med en “tag” og billeder af “His & Hers” af Jenny Browlin og lidt bånd fra Netto.
Jeg er helt pjattet med ordene som papyrusrullen er kommet frem med
Det kan jo dårligt passe bedre
Min niece fylder 11
I mandags fyldte min niece 11 og det skal fejres i dag. Hendes ønskeseddel er begyndt at blive lidt teenage-agtig med ønsker som sko og tasker
Men vi mente at hun har en helt smag end os andre så vi slog os alle sammen og gav hende et stort gavekort til Næstved Storcenter og så kan hun ellers give den gas.
I forbindelse med gaven, skulle vi også bruge et kort. Og det er jo MIT job
Så hvad var bedre end at lave et taske-kort?
Vase og kopper
Onsdag stod i porcelænsmalingens navn og jeg fik lidt godter med hjem. Hmm, det lyder som om jeg er blevet overøst med gaver men det jeg i virkeligheden mener er, at nogle af mine projekter havde fået de sidste brændinger og var derfor blevet klar til at komme med hjem
Jeg fik også mine “plastik”-kopper med hjem. Jeg har valgt ikke at vise navnet der står på den lyserøde kop – da lillesøster endnu ikke er kommet til verden
Jeg har vundet – YaY :)
Jeg har deltaget i en konkurrence her i blogland. Minsandten om jeg ikke vandt
Jeg, der så sjældent er heldig, vandt de fedeste Lawn Fawn stempler med poloraid tema.
Er de ikke fantastiske… Jeg ELSKER dem allerede
Stor tak til Pia og Jan fra Kreavtive Fornemmelser – for den fede giveaway
Du kan se indlægget, hvor jeg vandt, her
Bogen om Hjalte
Jeg er endelig blevet færdig med bogen om Hjalte. Jeg gik i gang da jeg havde erhvervet mig en ZUTTER – så det var vist også på tide.
Jeg er blevet rigtig glad for resultatet og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver et album fra bunden.
Igen har jeg kun valgt et par få billeder fra bogen men du skal være velkommen til se den IRL
POSH kalender
Efter en del surferi på diverse scrap-sider, falder jeg over Paper Phenenomen som sælger toturials på en masse fede ting. Jeg valgte at købe en tut til hendes kalender.
Nøj, det tog lang tid at lave kalenderen – og til tider var det altså ikke helt nemt at tyde tutten. Men jeg er blevet færdig og er rigtig glad for resultatet. Billederne viser desværre ikke hvor lækker kalenderen er men du skal være velkommen til at røre, hvis vi ses en dag.
Der er rigtig mange sider til at sætte billeder på, eller små huskesedler, indkøbssedler, ønskesedler, citater eller hvad man nu er til…
Er den ikke fin?
Jeg har brugt Tim Holzt’s papirserie “Ideology – crowded attic”
En flise
Så blev det onsdag og efter 14 dage uden porcelænsmaling, var jeg ved at få seriøse abstinenser
Jeg fik gang i en masse nye projekter som jeg forhåbentlig bliver færdig med, inden Lillesøster kommer til verden
Jeg havde kun en lille ting som jeg fik med hjem. Jeg havde lavet en lille flise med en tattovering på.
Scrap-a-mania april 2012
YAYAYAYAYAYAYAY – så fik jeg været til mit første SAM nogensinde – og må jeg lige tilføje, helt sikkert IKKE det sidste
Jeg ankom alene og sad ved nybegynder/single bordet og det var kanon hyggeligt. Jeg fik dog ikke lavet en centimeter af alt det jeg havde planlagt – tiden gik med at shoppe IGENNEM!!, snakke, absorbere alle indtrykkene osv.
Jeg deltog i både kort- og LO-konkurrencen – uden at vinde, men var heller ikke tilfreds med tingene. Havde bare sådan en dag hvor jeg ikke kunne finde det helt rigtige som jeg lige manglede for at gøre tingene perfekte.
LO’et er min mormor og morfars bryllupsbillede tilbage fra 1956.
Om søndagen fik jeg lavet lidt mere. Et layout med Hjalte – selvfølgelig! Og jeg fik SMASH’et en del;
Det sidste billede (designet af siden) fra SMASH-bogen, har jeg totalt tyvsjålet fra den Søde Ann Cicilie som sad og SMASH’ede hendes piger, på det samme ultra fede papir (som jeg mener er My Mind’s Eye – follow your heart). Det var sjovt nok også hende jeg efterabede da jeg købte min poloraidkamera
Som nævnt tidligere var det en rigtig fed weekend som helt sikkert skal gentages til efteråret… hvis ellers manden tør sende mig afsted igen
Shabby Chic/vintage pose album kursus på Scrap-a-mania
“Shabby Chic pose album kursus
Et kursus for alle der elsker chabby chic og vintage. Vi laver album af papirs poser som beklædes med mønster papir og samles med ringe. Herefter pynter vi albummet og lave tags til pose lommerne.
I skal medbringe skæremaskine, lim, limtape og jeres værktøj/tote samt skæreunderlag.
Kurset er inkl. Materialer til papir pose album og inkluderer valgfri helt ny kollektion fra Riddersholm Designs forårs kollektion Fleamarket eller Huntington.
Vi glæder os til at se jer.
Mange hilsner
Jette Sjørslev, Linda Ballegaard og Connie Riddersholm
og pigerne fra love2scrap”
Sådan lød kursusbeskrivelsen da jeg meldte mig til et kursus på scrap-a-mania. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at prøve at lave en album ud af papirsposer. Jeg kunne slet ikke hitte ud af hvordan det skulle gøres, eller hvordan det kom til at se ud eller noget som helst.
Til kurset nåede jeg kun at samle albummet og beklæde siderne med mønsterpapir (jeg valgte Fleamarket-serien). Jeg havde desværre ikke mine poloraid billeder med (10×15 billeder er alt for store til dette album), så jeg havde ikke lyst til at fortsætte med at lave albummet da jeg kom ned fra kurset. Heldigvis lavede jeg videre på det herhjemme og jeg er blevet ret glad for resultatet.
Albummet er en lille form for “gå-på-opdagelse”-album. Det vil sige at man skal trække ud i tags, løfte flapper og kigge i siderne som er åbne.
Jeg har ikke taget billeder af hele albummet men viser det gerne frem ved lejlighed
Mona’s dosmer
I forbindelse med familiens påskefrokost, valgte jeg at lave en lille ting til min mor, istedet for at komme med en buket som dør efter 14 dage.
I al den tid jeg kan huske, der har min mor ALTID og konsekvent skrevet dosmerseddel inden hun skulle ud og handle. Der var lige før hun også skrev dosmersedler når hun skulle på tøseshopping
Så derfor kunne jeg ikke andet end at lave hende en lille bog til hendes dosmerblokke.
Resultatet blev således;
Jeg synes selv at den blev rigtig sød og blokkene kan udskiftes/fornyes
Kusinen fylder 19
Min mands kusine fylder 19 i dag og da jeg ikke laver kager mere – som jeg gjorde til hendes 18 års – så har jeg istedet lavet et rigtig flot (synes jeg) kort til hende;
Kortet er lavet efter samme teknik som dette , men det virker helt anderledes pga. farverne og punchen. Synes helt sikkert at dette kort er mega frækt
Onsdag = maling = mange ting med hjem
YaY – så blev det onsdag igen og jeg skulle afsted til porcelænsmaling.
Denne gang skulle jeg have, ikke mindre end, 4 ting med hjem
Først et maleri med kinesiske fantasihuse på – designet er Lilla Steenberg Ebbesen’s. Maleriet skal hænge i en ramme, jeg skal dog lige have skaffet mig en først. Billedet er malet over 4 små fliser der måler 10,5 x 10,5 cm.
Det næste er også et maleri, som kun er malet på en lille flise. Motivet har jeg fundet på nettet.
ENDELIG fik jeg lavet mig en mælkekande som jeg gerne vil vise frem (tro mig, den første var virkelig grim!)
Sidst men ikke mindst. har jeg fået lavet mig en pyntesko (støvle)
Det var alt for denne gang. Pas godt på dig selv og vi ses!
Sølvbryllup
Min (anden) faster og hendes mand har sølvbryllup d. 18. april men vi kan desværre ikke komme og fejre dem, men derfor skal de da ikke snydes for en lille gave.
Jeg har lavet et kort til dem som jeg håber de bliver glade for…
Igen har jeg brugt damen og manden og er stadig lige tilfreds med deres effekt
Peters fødselsdag
Vi skal til fødselsdag hos min Faster mand i aften og i den anledning måtte jeg bare lave et kort og en pengeskjuler til ham.
Som jeg skrev i et tidligere indlæg så har jeg brugt “manden” på dette kort. Hvilken fantastisk effekt det giver.
Nu håber jeg bare at Peter bliver glad for tingene og at han får en rigtig god aften
Mit første LO
LO står for LayOut og det er det man kalder en side i en scrapbog. Layouts kan have mange forskellige størrelser, former, farver, pynt osv. Mit første layout er lavet med blomster da jeg deltager i en konkurrence gennem Panduro. Du kan læse mere om konkurrencen her; http://www.pandurohobby.blogspot.com/2012/03/blomster-blomster-og-blomster.html
Mit bud ser således ud;
Jeg er blevet rigtig glad for resultatet og synes at billedet (som for øvrigt er min mors konfirmationsbillede), passer så godt sammen med blomstertemaet og den smule vintage jeg har brugt.
Gaver til Lillian
Min kollega (gennem flere omgange), går på pension i dag og derfor skal hun da forkæles med lidt gaver.
Jeg har valgt at lave hende en chokoladeskjuler samt en the-brevsholder. Lillian blev rigtig glad for begge dele – heldigvis
Så Lillian, hvis du læser med her; Kan du have det rigtig godt og nyd nu dit otium og alle de børnebørn
De bedste hilsner fra mig.
Kurve.. i papir/karton.
Så fik jeg prøvet at lave kurve i papir/karton.
Jeg lavede to modeller. En lille en i karton og en stor i papir. Den lille er lavet af karton der målte 15×15 cm og den store målte 30×30 cm inden jeg begyndte at folde
Nu tænker du måske; hvad skal man bruge dem til…? Tja man kan jo i princippet bruge dem til lige hvad man har lyst til . Selvfølgelig skal det være indenfor rimelighedens grænser – incl. vægtens
Jeg har set at den lille har været brugt til at opbevarer nogle syruller, en lille saks og et målebånd.
Tag
På opfordring herfra, har jeg lavet min første tag. Jeg synes den er blevet rigtig god og stilen passer til emnet jeg gerne vil have frem.
Materialer; Baggrunden er fra Panduro og hedder “Printery Collection”. Det samme er papyrus-rullen – dog har jeg selv rullet den
Blondebåndet er fra Netto. “Books I want to read”-papiret er fra den orange Smash-Pad (Entertainment). Pynten er fra October Afternoon – Farmhouse flower sack.
En ny taske
Hvad gør man når ens taske går i stykker… Man laver da en selv
Problemet er bare at jeg har lavet den i karton og at den kun måler 10 x 7 cm – hihihihi
Er den ikke fantastisk?
– og som sagt så er den kun 10 cm høj og 7 cm bred ca.
Det er helt sikkert noget der skal bruges som gaveindpakning fremover
Kartonet er fra Panduro og hedder “Grade, school, shoe, words”. Det er købt for lang tid siden så tror ikke de stadig forhandler det. Båndet kan jeg ikke huske hvor jeg har fra…
Jeg faldt over en masse toturials her. Det er rigtig mange forskellige, så jeg kan altså ikke lige fortælle hvad side jeg fandt den på.
Punched folde-ud-kort.
Uhh, hende Dot-scrap laver altså nogle fine toturials. Denne gang har jeg “efterabet” et folde-ud kort hvor kant er punched. Jeg har brugt noget papir fra Panduro som hedder “Beauty Words” (INSC022).
Jeg kunne (desværre) kun punche kanten med æbler, da det er den eneste puncher jeg ejer
Jeg synes nu at det blev meget sødt alligevel
Endnu en gang tak til Dorthe, fordi hun gider dele sine skabeloner med os
Kan jeg byde på et stykke kage?
Hihihi, jeg har fundet en toturial på at lave lagkagestykker… i karton.. Det er så hyggeligt og så morsomt, og de kan bruges som gaveindpakning, sangskjulere, vært-/værtindegaver osv.
Jeg har valgt at lave kagen i blå og så med en blondekant som kunne illustrere en flødeskumskant.
Pop ud-kort
Efter endnu en surfetur på world wide web, faldt jeg over en toturial på det fedeste kort.
Jeg er helt vild med det fordi det ikke er et almindeligt (og til tider kedeligt) åben/luk kort. Derfor har jeg været i det kreative hjørne hele morgenen;
Pop ud betyder simpelthen at man kan trække tag’ene ud af kortet og skubbe dem ind igen.
Du kan selv finde Dot-scraps toturial her. God fornøjelse
Smash it!!
SMASH – i love it
Hvilken fantastisk måde at kombinere “dagbogen” med “scrapning” og alt hvad man kan lide. Tanker, drømme, billeder, citater, udklip og meget meget mere.
I stedet for en kedelig notesbog, hvor man skriver stolpe op og stolpe ned, så kan man med et billede og en sætning, sige mere end 1000 ord…
Forsiden på min Smash bog; Jeg valgte den blå bog (hvorfor mon??
), hvor jeg har stemplet lidt og sat lidt forskellige ting på. Jeg er helt pjattet med manden og damen som er i bunden. De kan bruges til ca. alt!! (Se mere den 10. marts)…
Den første side jeg lavede, indeni; Et tre dage gammelt billede af Hjalte og et scanningsbillede af baby i maven. Jeg pyntede med en blondetyl-blomst og lidt sommerfugle og noget pre-lavet Smash tape.
Jeg tror jeg er oppe på 8-10 sider som jeg har lavet.. jeg købte bogen i går – tror vist nok liiiiiige at jeg er vild med hele konceptet
Hvis du vil ud og investere i smash bøger og tilbehør, så tjek her. Bøgerne findes under -albums- og derunder i smash menuen.
Du kan også følge deres blog hvor de “smider om sig” med kreavtive ting & tips.
Hjemmelavet lys og hjemmelavet hus :)
Efter endnu en tur forbi hende her, fandt jeg ud af at man kan omsmelte fyrfadslys til nye forme. Dette måtte straks afprøves.
Fredag = fridag og af en aller anden mærkelig grund blev jeg lige pludselig overfaldet af den “værste” trang til at tage i Panduro. Ignorede både hologrammet af manden og dankortets skrig og fræssede i krea-biksen
2 timer og en god sum mønter fattigere, havde jeg erhvervet mig disse ting… Hvad mon det bliver til??
Det var ikke kun mit “hus” der måtte underlægge sig en make-over. Jeg var af den mening at min rumdeler skulle piftes lidt op, så på men en rød kant og vupti så fik den lidt liv. Og med mine nye hjemmelavede ting ovenpå, så pynter det hele rigtig fint
Plys og svininfluenzaen
Det er godt nok ikke sjovt at være Grisling når der udbryder svineinfluenza… Stakkels Grisling.. hæhæhæh
Billedet er hentet fra google som har hentet det fra http://dennaive.blogspot.com/
Findes julemanden?
Efter en del internet surfing – hvilket jeg er herre sej til – finder jeg en teoretisk forklaring på hvorvidt julemanden findes eller ej.. Bør læses
Hårde facts om bestemmelsen af Julemandens eksistens:
Der er ca. 2 milliarder børn (personer under 18) på Jorden. Imidlertid skal julemanden ikke besøge muslimer, hinduer, jøder eller buddhister, hvilket reducerer antallet til 15% eller 378 millioner. Med et verdensgennemsnit på 3,5 børn pr. husstand er der altså 108 millioner husstande at besøge, idet vi antager, at der er mindst et artigt barn i hver husstand.
Julemanden har, p.g.a. Jordens forskellige tidszoner og rotation, ca. 31 timer at klare sit arbejde i, idet vi antager, at han rejser fra øst mod vest, hvilket ville være logisk at gøre. Det svarer altså til, at han besøger 967,7 husstande pr. sekund. Det vil altså sige, at for hver kristne husholdning med et artigt barn har julemanden ca. 1/1000 sekund til at parkere slæden, springe ud og hoppe ned gennem skorstenen, fylde sokkerne, der hænger på kaminen, anbringe de resterende gaver under træet, spise det slik der er lagt frem til ham, kravle op igen gennem skorstenen, hoppe op i slæden og fortsætte til det næste hus.
Idet vi antager, at alle hustande, som skal besøges, er jævnt fordelt (det ved vi selvfølgelig, at de ikke er, men vi vil antage det til brug for beregningerne), er der ca. 1 km. mellem hvert hus i gennemsnit. Det giver en samlet rejse på ca. 100 millioner km, idet toiletbesøg og pauser fraregnes. Det vil sige, at Julemandens slæde flyver ca. 1000 km i sekundet eller 3000 gange lydens hastighed. Til sammenligning kan nævnes, at det hurtigste menneskeskabte fartøj nogensinde, rumsonden Ulysses, flyver ca. 50 km i sekundet. I øvrigt kan et konventionelt rensdyr max. løbe ca. 30 km i timen.
Nyttelasten i slæden er et andet interessant aspekt. Idet vi antager, at hvert barn minimum får et lego-sæt af mellemstørrelse (1 kg), skal slæden medtage over 500.000 tons, julemanden selv ikke medregnet. På land kan et normalt rensdyr max. trække ca. 200 kg. Selv hvis vi antager, at de specielle flyvende rensdyr kan trække 10 gange denne vægt, kan opgaven ikke klares med 8 eller 9 – julemanden ville have brug for 360.000 rensdyr. Dette vil, sammen med gaverne bringe slædens samlede vægt op på ca. 600.000 tons.
600.000 tons, som flyver med 1000 km i sekundet skaber en enorm luftmodstand. Dette ville opvarme rensdyrene på samme måde som en meteor, der kommer ind i jordens atmosfære. De to fører-rensdyr ville hver absorbere en energi på 14.300 trilliarder joule pr. sekund hvilket er det samme som 14.300 trilliarder watt. De ville simpelthen flamme op øjeblikkeligt, og rensdyrene bagved ville blive udsat for overlydsbrag og derefter selv flamme op. Den samlede rensdyrflok ville være brændt af i løbet af 4,26 tusindedel af et sekund, dvs. ca. når julemanden er nået til det femte hus. Men det kan iøvrigt være lige meget, for idet julemandens slæde accelererer fra 0 til 1000 km/s på 1/1000 sekund, vil alle i slæden blive udsat for en kraft 17.500 gange stærkere end tyngdekraften. En julemand på 150 kg. (vægten skønnet ud fra eksisterende billedmateriale) ville blive naglet til bagenden af slæden svarende til en vægt på ca. 3 millioner kg, hvilket øjeblikkeligt ville knuse hvert et ben i hans krop og forvandle ham til splat.
Konklusionen er derfor, at hvis julemanden nogensinde har eksisteret, er han død nu.
Det gav da stof til eftertanke hva??
Jeg har “lånt” teksten fra www.vittighed.dk
Linda’s taske
Min reservemoster har bestilt en genbrugs-flet-taske i lyse/pastelfarver. Jeg kunne ellers ikke finde motivationen til at lave den men lige pludselig tog fanden ved mig og så gik det stærkt.
Jeg har brugt 107 lapper i str. 10×22 cm. = godt og vel 2½ rulle gavepapir og bogbinderplast.
Jeg er rigtig stolt af resultatet og glæder mig til at glæde Linda med en lille gave.
Det sidste billede viser hvor “stor” tasken er
Astrid’s kage
En kollage kom til mig da hendes datter skulle have en kage med i børnehaven. Jeg ville gerne hjælpe men må indrømme at jeg blev lidt nervøs da moderen fortæller mig at datteren er overdrevet meget fan af Blomsterberg – gulp!!
Jeg har ladet mig fortælle at Astrid blev rigtig glad for kagerne. Missionen er fuldført
Decoupage med servietter
Decoupage er en teknik hvor man limer motiver over på ting. Det kan være alt muligt forskelligt men jeg kan bedst lide at bruge servietter. Mest pga. de forskellige motiver man kan købe og der er lidt til enhver smag.
Jeg har brugt nogle elegante servietter og jeg har efterfølgende dekoreret emnerne som er en bog og en arkivæske med sølv-stickers, hvide blonde-border og blomster-brads.







































































































































































































